30. september 2013

Trøje/Tumbling Square


Også kaldet Tumbling Square fra Onion.
Jeg har nok ikke tal på, hvor mange gange, jeg har pillet op :-(
Og det er ikke opskriftens skyld, men fordi jeg strikker vrang meget løsere.
Jeg har selvfølgelig brugt en tyndere pind til vrangmaskerne, men alligevel har jeg ændret en del for at få det rimelig pænt.

Garnet er uld/bomuld fra Onion.
Opskrift og garn er købt hos min lokale pusher.
Posted by Picasa

25. september 2013

Babysko


Aksel trænger til nye sko.
Skoene han bruger nu, lavede jeg til Alma, og Otto har også brugt dem, så de trænger til udskiftning.
Jeg har i årenes løb lavet flere forskellige, men ifølge Trine er det de her, der sidder bedst og ikke bliver sparket af.
Opskrift fra Kastaniestrik og garn fra lageret.
Posted by Picasa

23. september 2013

Strikkefestival på Fanø

Hjemvendt fra en dejlig, sjov og hyggelig weekend i "Christel Seyfarth-Land" i rigtig godt selskab.
Der var mange fristelser, men mine indkøb var hos Christel Seyfarth og hos Birthe Sahl.
De andre fristelser kan jeg købe hos min lokale "Pusher".

15. september 2013

Bluse efter hjemmelavet opskrift


Jeg så en gang sidste vinter en bluse fra Carla du Nord (tror jeg) i et blad.
Det er så den, der har givet ideen til denne.

Opskriften har jeg lavet i DesignaKnit, og der er plads til forbedringer.
Blandt andet med kanter osv, men i det store hele er jeg godt tilfreds.
Knapperne er lavet af strik, og der skal jeg nok en anden gang have noget inden under. Det skinner lidt igennem strikken.
Strikket på maskine på sp. 8 og garnet er Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.
Posted by Picasa

13. september 2013

Fødselsdagskort

Til en, der rejser til Paris flere gange om året ;o)
Og så har jeg haft rigtig meget bøvl med min "nye" broderimaskine. Den gamle Designer broderede meget pænere.
Da jeg for kort tid siden broderede Aksel på dåbskjolen, lovede jeg mig selv, at det var sidste gang. Tråden knækkede nok 5 gange.
Jeg klagede min nød hos Connie og fik tilsendt det lille øje, der sidder i højre hjørne af billedet. Og vupti broderer den ligeså pænt som den gamle - skønt :-D

5. september 2013

Velaftjent værnepligt

Nu er det slut. Det har tjent mig i 11-12 år og har mange gange stået tændt hele dage. I den sidste tid har jeg brugt handsken for ikke at brænde mig og gaffatapen har holdt lidt sammen på det hele!!!!
I dag gik relæet, så nu er det. 
Vi kører på genbrugspladsen dampstationen og mig ;o)

4. september 2013

Lille livsstykke

 Til Aksel i str. 3 måneder plus extra længde.
Strikket i 1 tråd mohair og 1 tråd Qoperfina.
Både garn og opskrift er købt hos Tind Mohair.

31. august 2013

Kjole med sving i


En dejlig og rigtig velsiddende sag fra LM Design, som faktisk hedder "med sving i".
Strikket i garn fra Henrichsens Uldspinderi.
Jeg er ikke i tvivl om, at den bliver vinterens hit.
Garn og opskrift er købt hos Lene selv.
Posted by Picasa

26. august 2013

Sofabetræk


Farmors gamle sofa har fået nyt betræk. Jeg har lavet løst betræk til sofaen og almindeligt betræk med lynlås til de 2 hynder.
Inden jeg startede tænkte jeg: Hvor svært kan det være?
Men hvilken søm er det smartest at sy først osv.????
 Google blev som vanligt min ven…. Der var mange henvisninger til den afbildede bog, og den blev fluks lånt på biblioteket.
Den var guld værd.
Betrækket er en kraftig bomuld fra Ikea til den nette sum af 367 kr for 7 meter.
Jeg har før brugt den kvalitet fra Ikea, og den er både slidstærk og farveægte.
Posted by Picasa

16. august 2013

Strimler

Jeg har strikket 18 strimler på maskine. Garnet er fra Henrichsens Uldspinderi og fundet på lageret.
Der går ca. 15-18 g til hver strimmel.12 masker og 500-600 rækker på sp.9.
Jeg har fundet forskellige strømpebukser og leggings frem, som strimlerne skulle passe til.
Ideen er dels fra Bente Rønberg (som dog strikker hestetømme) og dels fra Lene Martinsen.



Og så kan jeg jo også bare lave et "strimmeltørklæde" kun i lilla farver ;o)

7. august 2013

Halstørklæde


78 g, 2,5 meter langt, let og blødt halstørklæde strikket på maskinen i 5 forskellige farver Ito Sensai.
80 masker, 1000 rækker, sp. 8 og et let Tuckmønster.
Ideen fået i Handmade Berlin, hvor garnet også er købt.
Posted by Picasa

3. august 2013

Knudebluse


Strikket på maskine med 1 tråd rød merino, 1 tråd lilla viscose og 2 tråde pink merino/acryl.
Den er ret god, og jeg har strikket den før i en grøn version.
Opskrift og garn fra Ulla.

1. august 2013

Sommertop


Strikket i Rowan Summer Tweed, som er 100% silke.
Hurtigt, nemt og velsiddende projekt.
Selvfølgelig valgt på grund af farven - den er skøn….
Garn og opskrift fra Garniture.
Posted by Picasa

31. juli 2013

Trekantet tørklæde


Strikket på maskine i Ito Kinu på sp. 5 startende med 3 masker, en maske ud i den ene side på hver anden række til 155 m, herefter en maske ind på hver anden række til 3 masker.
Indtagning og udtagning er lavet med 2-dæknålen og giver en pæn kant.
Stærkt inspireret af et tørklæde hos Handmade Berlin, hvor størstedelen af farverne er købt. Resten er fra lageret.
Posted by Picasa

28. juli 2013

Tunika i bomuld


Jeg har for nogle år siden lavet "Yndlings-tunikaen" i uld, og nu blev det så til en sommermodel i 3 tråde Ny Merci.
Strikket på maskine og garn og grundopskrift er fra Ulla.

Posted by Picasa