31. januar 2012

iPhone-cover

Jeg har omsat mit stempel/logo til korssting og broderet det på dette cover til min uundværlige hjerne/oplysningscentral/tidsrøver/legetøj alias min iPhone ;o)
Kønt? NEJ
Sejt? NEJ
Kitsch? JA
Og det er ihvertfald min.....

30. januar 2012

Retro-bluse

Jeg elsker allerede denne bluse. Der er noget Marimekko og halvfjerser over den ;o)
Strikket på maskine med 3 tråde Merino-uld i 3 forskellige lilla farver.
Garn og opskrift er fra Ulla.

29. januar 2012

Sudoku

Jeg har strikket denne sweater fra Isager kaldet Sudoku.
Jeg var helt vild med den, da jeg så den på billedet i opskriften hos den lokale pusher.
Og jeg er absolut ikke tilfreds med det færdige resultat :o( Jeg havde problemer med opskriften og er stadig overbevist om, at der er fejl. Jeg har mailet med designeren, og det blev jeg ikke klogere af!!!!!
Jeg synes stadig, at mønsterfelterne på billedet er mere markerede end mine. Strikkefastheden passer, så det er ikke det, men den er som en sæk....
Jeg tror, jeg tager den med på kursus i Århus først i marts. Så kan jeg sammenligne med modellen på billedet.
Slut med at ærgre sig - jeg er startet på en vest fra Design Club, og det tegner rigtig godt.

NB: Jeg vil lige tilføje at jeg har brugt originalgarnet. Dvs Alpakka 3 og Spinni, så det er ikke det, der er problemet........

15. januar 2012

"Perle-armbånd"

Efter ide fra bloggen: Mig & Maya har Alma lavet armbånd i dag.
Det er enkelt og meget nemt. Vi har brugt de store perler, der sættes på en plade og får 15 min i ovnen ved 200 grader.
Hun fik lavet et til sin mor, et til hendes farmor og et til hende selv.
Posted by Picasa

14. januar 2012

Tunika med wienerlæg

Stof og mønster er fra den nu lukkede butik i Vejen: "Modestoffer".
De har nu noget netsalg af garn.
Modellen her er god og stoffet lækkert.

12. januar 2012

Vest med lynlåse

Fra hæftet: No.11, no.12, no13... Strikket i Spinni og Viscolin i en mere dyb farve end billederne viser.
Jeg har sat lynlåse på skuldrene, som der er foreslået i opskriften. Dog ikke 7cm, da jeg ikke lige kunne få dem så korte. Mine er 10cm.
Vesten er ret rå og anderledes og skal nok blive et hit.
Garnet er fra min pakkekalender og købt hos "Pusheren".

11. januar 2012

Syet kjole


Så blev symaskinen støvet af og resulterede i denne kjole.
Syet i en hørkvalitet og rigtig skøn og "Masai-agtig".
Både stof og mønster (Model K227) er fra KreStoffer.

3. januar 2012

Tørklæde

Jeg strikkede det for cirka 1 år siden på maskine, og det var ikke helt som det skulle være.
Nu er det pillet op og strikket igen i hånden, og jeg er lidt mere tilfreds ;o)