18. oktober 2015

Stjernestøv bluse

Fra Katrine Wohllebens booklet "Nirvana".
Den er strikket i 1 tråd Lambswool 17/2 og 1 tråd Kashmir Lux.
Både bogen og garnet købte jeg på Fanø.
Det er en meget lækker sag efter vask, og iøvrigt er der andre fine ting i bogen.

10. oktober 2015

"Rød" trøje

Fra Marianne Isagers bog: Japan/Model Rød. Den har stået højt på min ønskeliste i 8 år, og jeg har også købt garn til den dengang. Det er så i mellemtiden blevet brugt til noget andet....
Nu er den her :-)
Og den er blevet helt som forventet.
Garnet er selvfølgelig købt i Garniture.

26. september 2015

Valmuen

Fra Annette Danielsens nye bog: Blomsterstrik
En dejlig model med kant i dobbeltstrik. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have gul kontrast, men jeg kunne ikke få en rigtig gul, så jeg fandt alle mine gule rester.
Garnet er grå Alpaca og grå Spinni.
Alpaca'en har jeg haft liggende i flere år og Spinni'en er købt i Garniture.

22. september 2015

Fanø er "fordøjet"!!!!!

Indtrykkene har lagt sig efter en weekend med masser af inspiration, frisk luft på cyklen i godt vejr, godt selskab, god mad og masser af strik.
Nederst til venstre er en ny booklet med mange fine ting designet af Katrine Wohllebe. Hun bruger garn fra Familien Davidsen, som blandt andet forhandler lammeuld i en fin tynd kvalitet. Jeg tænker, det måske er velegnet i strikkemaskinen.
Jeg ringede til firmaet om forhandlere, og der er sørme en i Bogense: GarnGuf, som er relativ nystartet.
Så i går gik turen til Bogense til nogle meget imødekommende og hjælpsomme piger. Nu skal jeg lave nogle strikkeprøver på maskinen og så går turen nok til Bogense igen ;-) 

19. september 2015

Mary Poppins på Fanø

Den kaldte på mig, og jeg måtte bare eje den.......

12. september 2015

Lommeudgave af Velfærdsmodel

Jeg er vild med modellen og med lommer, så jeg blev jo næsten nødt til at lave én til mig selv ;-)
Så nu har jeg en lilla, en sort/grå/gul og denne rød/pink/lilla "Velfærdsmodel".
Garnet er uld/bomuld fra Geilsk og købt i Garniture.

5. september 2015

Dobbeltstrik

Jeg bliver lige fascineret hver gang....
Det tager laaaaang tid, men er også ufattelig hyggeligt at sidde med!
Er iøvrigt fra Annette Danielsens nye bog: Blomsterstrik

30. august 2015

Danmarks dejligste garnbutik 2015

Der findes mange, men min lokale pusher løber med min nominering ;-), som jeg har sendt til Hendes Verden.

Jeg nominerer Garniture i Middelfart:

Butikken er lækker, overskuelig og delikat.

Med et stort udvalg både eksklusivt/dyrt og til rimelig pris. Også nyheder finder hurtigt vej til butikken.

Betjeningen og vejledningen er i top.

Selv min mand synes, det er tip top, når han er i butikken for at købe gave eller kalenderpakker til mig....

Med venlig hilsen,
Birgitte Graversen

28. august 2015

Taske til laptop

Jeg har købt en pc udelukkende til broderi og strik, og den er noget større end min Mac. Da tasken/pc'en jo kun skal bruges til "nørkleri" søgte jeg i lageret af Fassett stoffer.
Jeg øver mig også på den nye strikkemaskine, og har nu fundet ud af at mønsterstrikke, så lidt hønsestrik var på sin plads ;-)

På den anden side har jeg et Lorelie-broderi (hun har en skøn streg).

Inde i tasken er der en løs lomme, der kan sættes i med karabinhager. Den er nok tiltænkt iPad, men jeg vil bruge den til kabler.
Alt er fra lageret bortset fra yderstoffet på den indvendige lomme. Det har jeg købt i Bøgelund, hvor jeg også fik mønstret på tasken.

20. august 2015

Kugle-kjolen igen

Så har jeg fået strikket den sidste kjole til Strikkefestivalen på Fanø ("husleje" af sommerhus).
Denne er strikket i str. 2 år og i lidt andre kontrastfarver end den store.

Garn og opskrift er fra Garniture.

16. august 2015

Jeg øver mig!!!!!!

Så har jeg fået ribapparatet og farveveksleren til strikkemaskinen og har i samme forbindelse fået integreret den gamle motor til den nye maskine :-)
Efter lidt bøvl med rundstrik har jeg fået styr på det, og maskinen strikker en meget flot rib.
Og så prøver jeg mig frem med noget mønsterstrik.....

12. august 2015

Morgenkåbe

Alle de færdige morgenkåber, jeg kan lide er i 100% polyester. Og det kan jeg ikke lide.....
Min gamle morgenkåbe er mildest talt slidt.
Så jeg købte isoli med lodden vrang i overvejende bomuld og har brugt Fassett-bomuld til kanter, lommer og bælte.
Fødderne er filtet på broderimaskinen med karteflor.

9. august 2015

Grafisk Gobelin

Jeg har haft kig på den meget længe, men var ikke vild med originalfarverne!!!
Så en tur til BC Garn afgjorde sagen.
Den er strikket i Semilla Fino og Kid Mohair fra BC Garn og Charlotte Kaae har lavet opskriften.
Den er absolut skøn......

3. august 2015

Oversize sweater

Jeg er blevet lidt vild med Anne Lernout alias atelier al-fa.
Denne sweater er ingen undtagelse og strikket i bomuld/uld, som jeg også er blevet ret vild med.
Den er strikket på maskine på sp. 9. Opskriften er fra Ravelry, og garnet er Geilsk uld/bomuld købt i Garniture.

28. juli 2015