Indtrykkene har lagt sig efter en weekend med masser af inspiration, frisk luft på cyklen i godt vejr, godt selskab, god mad og masser af strik.
Nederst til venstre er en ny booklet med mange fine ting designet af
Katrine Wohllebe. Hun bruger garn fra
Familien Davidsen, som blandt andet forhandler lammeuld i en fin tynd kvalitet. Jeg tænker, det måske er velegnet i strikkemaskinen.
Jeg ringede til firmaet om forhandlere, og der er sørme en i Bogense:
GarnGuf, som er relativ nystartet.
Så i går gik turen til Bogense til nogle meget imødekommende og hjælpsomme piger. Nu skal jeg lave nogle strikkeprøver på maskinen og så går turen nok til Bogense igen ;-)