Jeg har købt en pc udelukkende til broderi og strik, og den er noget større end min Mac. Da tasken/pc'en jo kun skal bruges til "nørkleri" søgte jeg i lageret af
Fassett stoffer.
Jeg øver mig også på den nye strikkemaskine, og har nu fundet ud af at mønsterstrikke, så lidt hønsestrik var på sin plads ;-)
Inde i tasken er der en løs lomme, der kan sættes i med karabinhager. Den er nok tiltænkt iPad, men jeg vil bruge den til kabler.
Alt er fra lageret bortset fra yderstoffet på den indvendige lomme. Det har jeg købt i
Bøgelund, hvor jeg også fik mønstret på tasken.