26. november 2010
24. november 2010
Endnu en "Kaffe"
Med risiko for at slide den første "Kaffe" op inden jul, har jeg strikket en mere.
Måske det er en "Te"????
Den er bare skøn, velsiddende og anvendelig.
Opskriften fra Annette Danielsens sidste bog og garnet er Tvinni og denne gang fra lageret.
21. november 2010
Tørklæde - sådan!
Strikket i 1 tråd Merinould og er let og lækkert.
Så har jeg vist fået styr på farveskifter og ribapparat og har jo endvidere erfaret, at garn kan blive tørt ;-)
Garn og opskrift fra Masken.
Tørklædeforsøg!!!!
På et kursus for godt 1 år siden lavede jeg et plisseret tørklæde. Og regnede med, at nu ku' jeg bare det?!
Jeg prøvede til, men var nok slet ikke fortrolig nok med ribapparatet.
I foråret lavede jeg et igen. Huhej, hvor det gik, så nu skulle jeg hjem og lave flere. Lige derefter forsøgte jeg x mange, men "lortet" røg af maskinen.
Nu skulle det så være igen, og billedet viser med al tydelighed, hvad der skete......
Garnet kan være tørt, siger Ulla ;-), så nu har det fået damp på badeværelset????
Det er godt at have en støttepædagog!
20. november 2010
Hættetrøje
Til Otto i str. 9-12 mdr.
Strikket på maskine i Rasmilla Luxusgarn. Opskriften er fra Noda.
Jeg er bange for, den er for stor til ham, men så må jeg jo finde en plan B!!!!!
15. november 2010
Kjole med bobler
Da jeg for 1½ år siden fik opskriften af Bente Rønberg sagde hun: "Den passer i small, hvis du laver den lidt kortere og kilerne i nederdelen lidt bredere."
Okay, det kunne hun jo sagtens sige!
Men noget har jeg lært siden, for jeg har lavet den 5cm kortere og hver kile 4 rækker bredere, og kjolen sidder perfekt :-)
Strikket på maskine i Rasmilla's Luksusgarn på sp.8 (passer præcist i strikkefasthed). Farven er Ribs og passer så godt til lilla....
12. november 2010
Lang pullover
Strikket på maskine med 3 tråde Merino.
Mønstret er "tegnet" i DesignaKnit og downloaded i strikkemaskinen. Fagre nye verden :-)
Jeg må med skam melde, at det er Knud Erik, der har tålmodigheden på computeren.
Jeg prøvede, men kunne slet ikke få det til at virke!
Garn, opskrift og telefonisk hjælp er fra Masken.
10. november 2010
Halsdisse
Er strikket på maskine i Højlandsgarn købt hos Pusheren.
Effektstriberne er rester og sølvtråden er kraftig sytråd lagt dobbelt. Jeg havde bare sat mig for, at der skulle en enkelt stribe sølv i (på grund af foret i sælskindsanorakken), men efter at have endevendt al mit garn måtte jeg erkende, at jeg ikke havde noget. Sytråden fungerede perfekt og gav ikke anledning til problemer i maskinen.
Det strikkede stykke er snoet 360 grader, inden det er syet sammen.
Ideen er fra Gavstrik nr. 1 2009.
7. november 2010
5. november 2010
Sælskindsanorak
Sæl er dog ufattelig svært at fotografere......
Syet af sælskind hjembragt fra Grønland for 5 år siden.
De 4 skind er mørk blomme og de 2 er lidt ubestemmelige i farven.
Belægninger af sort kalvenappa og foer i "sølvstof", som jeg har købt for mange år siden. Bare fordi, jeg synes "sølvet" er lidt råt ;-)
Syet efter et Onionmønster.
Syet efter et Onionmønster.
Abonner på:
Opslag (Atom)