Et "Ghita" måtte der til..... Fra Helga Isagers nye bog: Room 606.
Der er en del derude, der har strikket det, og jeg må erkende, at det er en dejlig, velsiddende ting.
Garnet er Tvinni og Mohair. Jeg har dels brugt rester og det manglende er købt i Garniture.
Opskriften er fra et gammelt blad fra Navia. Jeg har strikket modellen en gang før og er meget glad for den.
Originalgarnet er Navia Duo, men jeg er ikke specielt vild med de farver, så jeg har brugt Rowan's Tweed. Knapperne er købt i Barcelona for en del år siden.
Da pigerne flyttede hjemmefra for 16-17 år siden, fik de en "Mors Bog", og det var jo inden, vi googlede alt!!!!
Så jeg mente ikke, Rasmus skulle have nogen. Men nu har han fablet om den et års tid, så den blev én af kalenderpakkerne ;-)
Bogen er bundet ind i hør med broderi fra Lorelie.
Jeg er med i en julekalender fra Lisa Renner, og det har jeg ikke prøvet før. Det bliver spændende.
Jeg får lidt af opskriften hver dag.
Mit farvevalg er disse skønne grønne:
STRIKKEJULEKALENDER Mystery Knit A Long (KAL) Forkæl dig selv med en luksus strikkekalender i december. Dag for dag gennem december kommer der nye afsnit til en bluse, du ikke kender før den er færdig.
Vi kan sige så meget... Blusen er i stil med Vinger, ses på billedet. Den er langærmet, strikket i retstrikning og lidt vrang. Den strikkes oppefra og ned. Vælg din favorit farvekombination nedenfor. Køb kittet og modtag så garn til en bluse i Madelinetosh Prairie 100 % Merino uld. str. 36 - 42 2 nøgler i bundfarven. 6 små nøgler i effektfarver. Opskrift af Lisa Renner bliver tilsendt via mail i små afsnit dag for dag. Få tilsendt en mail med mere info. Pris str. 36 - 42 685,00 kr Pris str. 44 - 46 885,00 kr Størrelser 36 (38) 40 (42) 44 (46) Overhvidde 87 (92) 98 (103) 108 (113) cm Passer til bryst 86 (91) 96 (101) 106 (111) cm Passer til talje 68 (73) 78 (83) 88 (93) cm Blusen er kropsnær, så det er helt ok, hvis dine mål er 2-4 cm større end målene i den størrelse, du strikker.
Ja, jeg har strikket min første Møbius og tænkte mange gange i starten: "Gad vide om det er rigtigt det her????"
Men der går jo egentlig ikke lang tid, før man kan se hvad meningen er :-)
Den er strikket til Mette, som har det lidt svært med uld.
"Den Engelske Patient" er en af de nye fra Marianne Isager og meget sjov at strikke.
Den er i one size og derved meget anderledes end det, jeg plejer at strikke.
Jeg har forsøgt mig med et par leggings.... De første jeg lavede var der tillagt bevægelse i opskriften, og det var jo ikke meningen!!!!
Men efter lidt justeringer lykkedes det:
Jeg har strikket dem på maskinen i Arwetta, og de vejer 283g.
Det kunne være, jeg skulle strikke et par sokker i samme røde farve???
Garniture har fået Arwetta, så garnet er selvfølgelig købt der.