29. juni 2014

Kjole med lynlås og knapper

Inspireret af en stand på Livsstilmessen på Hindsgavl Slot for en måneds tid siden.
Syet i hør fra lageret, og lynlåsen er ligeledes fra lageret.
Knapperne er købt i Garniture.
Mønstret er fra et Ottobre-blad, men lavet noget om.

28. juni 2014

Kay Bojesen abe

Jeg havde set denne abe i blogland.
Da Trine så omtalte den og jeg alligevel skulle finde en "blomst" til hende, blev det sådan.
Opskriften er fundet hos "Kreaposen" og garnet er købt i Garniture.

22. juni 2014

Sommerbluse: "Lightning"

Blusen så jeg på nettet og købte opskriften hos 1ret2vrang på Ravelry
Den er strikket i Mandarin Petit, og garnet er selvfølgelig købt hos Garniture.
Og da jeg alligevel skulle finde farver valgte jeg, så det passede til nederdelen:

Det er en fin model, hurtig at strikke og en velskrevet opskrift.

18. juni 2014

Tørklæde fra Hotte Hit

Det hedder også 'Smart tørklæde Lang trekantet' og har været rigtig sjovt at lave.
Det er noget med lige at strikke det næste eller lige have et stykke af det filtede på ;-)
Opskriften er fra Hotte Hit, og garnet er forskellige uldgarner fra lageret.

11. juni 2014

Tunika den 3.

Så røg den 3. tunika af pindene.
Der er ingen ændringer, bortset fra at jeg ikke har samme farve hør igennem hele arbejdet, men 3 forskellige.
Jeg er meget glad for denne model, og den bliver brugt flittigt ;-)

9. juni 2014

Start på tørklæde

Hvor er det længe siden, jeg har filtet.......
Men nu er jeg så klar til at starte strikketøjet!
Og jeg er ret sikker på, det bliver sjovt ;-)

4. juni 2014

Lille syæske

Den store jeg lavede i marts er rigtig god, og jeg bruger den i stuen.
Nu har jeg så lavet en lille model, der kan stå ved strikkemaskinen.
Træ-æsken er købt hos Lene, og stoffet er fra lageret.

3. juni 2014

Ballon-bold

Det er da genialt.... Sy en bold, putte en ballon indeni og puste den op.
Og voila, så er der en let bold til de små, som ikke så nemt springer i hovedet på dem.
Aksel må blive prøveklud ;-)
Set og købt mønster hos Bente fra Bøgelund Patchwork.
Stoffet er 20 år gammelt og fra lageret.

2. juni 2014

Tørklæder

Syet i Fassett-stoffer

Stærkt inspireret af Bøgelund Patchwork.
Jeg har jo som "Fassett-fan" rigtig mange af hans stoffer, så hvorfor har jeg aldrig selv fundet på det????

30. maj 2014

Slå om nederdel/Berlin

Jeg har så fået syet af stoffet fra Berlin.
Foerstoffet har jeg dog købt hos Lene, da jeg lige var et smut forbi Quiltefestivallen i Aulby.

 Trykknapperne er her som i det forrige indlæg "ægte plastic" købt hos Ragnhild i mandags. Jeg endte med at købe 17 forskellige farver + værktøj, og det er så nemt.....
Denne her er om muligt endnu mere en sommersag ;-)
Og skal nok blive brugt.

27. maj 2014

Slå om nederdel

Sidste år flashede Ragnhild fra "Den lille Lade" en nederdel.
Mønstret blev fundet på en tysk blog, stoffet blev købt i Berlin, men nederdelen blev aldrig syet.
I går var Yt, Inger og jeg så på kursus i "Den lille Lade" og syede nederdel, og selvfølgelig brugte jeg ikke det stof, jeg havde købt i Berlin ;-)
Det sorte stof er hør og derudover har jeg 4 forskellige bomuldsstoffer.

Det er en sjov og skøn sommersag.

23. maj 2014

Sommerkjole i hør/bomuld

Jeg er ret vild med Nialin, som er en hør/bomuld-kvalitet fra Bockens.
Jeg har købt noget både hos Hørmann Hobby og hos Garnlageret Grønhøj (er billigst).
Denne kjole vejer 300g.
Strikken er ret uformlig inden vask, så det er vigtigt at lave strikkeprøve, der er vasket.
Den er strikket på maskinen på sp.7.
Jeg har for flere år siden lavet nogle sommerbluser i Nialin.

18. maj 2014

Kjole med stjerner

Da jeg var på kursus i efteråret, lavede jeg opskrift og strikkede denne kjole????
Ja den ligner et telt......
Jeg tog den med på kursus igen. Mest for at få rettet opskriften.
Min plan var faktisk bare at smide den ud :-(
Men så lærte jeg også, at der er snitmønster i DesignaKnit, så da jeg kom hjem, klippede jeg kjolen op, lagde mit tilrettede nye mønster på, klippede og kørte det hele gennem overlockeren.
Og nu er kjolen brugbar :-)

17. maj 2014

Trøje med vikingskibe

Jeg er hjemkommet efter et rigtig godt kursus hos Bente Rønberg, hvor jeg har lært rigtig meget i DesignaKnit.
Der blev ikke strikket meget, så da hun kom med en hel masse trøjer (der var nogen, der frøs), og jeg så den her, kunne vi hurtig blive enige om, at det var en "Birgitte-trøje"........
Jeg har pillet ærmerne af og reduceret ærmelængden med 12cm, og nu er den perfekt.
Bente har strikket den i Duo-garn.

11. maj 2014

Justerbar gine

Sådan en har jeg haft i tankerne i flere år, og nu har jeg fundet en, der passer i både overvidde og hoftevidde ;-)
Jeg kan godt se, jeg er blevet noget "konet" i faconen, men som det ses, er der plads til forbedringer ;-D
Jeg har købt den hos ManneQ og bestilte den fredag eftermiddag, og den var på posthuset i går.

Og så drager jeg endnu engang mod nordvest til Bente Rønberg.
Jeg skal på kursus fra i dag og til på torsdag og: lære en masse, få maden serveret og kun tænke på mønstre, garn og strik i døgndrift :-D