30. juni 2010

Strikkestue


Sommerblomsterne er for længst sat ud, så det var på tide at bruge et par fridage på at gøre rent i havestuen. Mens jeg svingede kluden tænkte jeg lidt over, at vi aldrig bruger havestuen og slet ikke efter, vi har fået "forteltet" (overdækning af noget af terrassen).
Da alle børnene boede hjemme havde jeg faktisk symaskinen derude i en periode.
I de 2 år, jeg har haft strikkemaskinen, har den stået i kælderen. Nu er den i havestuen sammen med det mest nødvendige og det gamle skab har fået det garn, der specielt er til maskinen.
Der er så lyst og dejligt - og blomsterne til vinter? Tjah, den tid den sorg.....
Posted by Picasa

29. juni 2010

"Restejakke"


Syet af resterne fra sommerkjolen og næsten hver en stump er brugt.
Posted by Picasa

26. juni 2010

Sømandstrøje igen og igen


Denne gang til Alma i str. 3 år. Knapperne er trykknapper betrukket med Fassettstof.
På Antons trøje har jeg ikke fulgt opskriften i halsen, og den er altså ikke så pæn og færdig at se på som denne her. I mellemtiden har jeg også strikket en til Johan, hvor jeg heller ikke har strikket som skrevet står, og den er nu pillet op, så den kan blive ligeså pæn som Almas.
Så kan du lære det, Birgitte!!!!!!!!
Garn og opskrift fra Ulla.
Posted by Picasa

25. juni 2010

Etagenederdel


Jeg var i København for et par uger siden og "gjorde" for en gangs skyld Frederiksberg. Blandt andet fandt jeg denne nederdel hos Wilfert's. Strikket i Seta, som er silke (for 25 år siden kaldte vi det råsilke).
En rigtig skøn og klædelig model, der falder godt.
Den bliver et hit :-D
Posted by Picasa

13. juni 2010

Sømandstrøje igen



Denne gang til Anton i str. 5 år. Strikket på maskine i 3 tråde Merino.
Og den er uden nåle!!!!!!!
Anton og jeg kørte hjem fra børnehave en dag, hvor han havde en hjemmestrikket på fra sidste år. Den stumpede lidt, så jeg spurgte, om han ikke skulle have en ny. Jo, det ville han da gerne, men den skulle være uden nåle. Det lovede jeg så:-D
Jeg ved så ikke lige hvilken en, der kradser. Måske Smuthuller???
Garn og opskrift fra Ulla.
Posted by Picasa

10. juni 2010

"Norsk sweater"


Strikket i dobbelt Alpaca og opskriften er fra Garnstudio.
Lidt fugtig stadigvæk, men snart klar til aflevering hos Mette :-))
Posted by Picasa

7. juni 2010

Sommerkjole


Stoffet er fra Kre-Stoffer (også set i Carla du Nords sommerkollektion) og er et rigtig skønt, let stykke hør.
Mønster fra et Ottobre-blad af ældre dato.
Posted by Picasa

2. juni 2010

Syet, maskinstrikket trøje




I efteråret købte jeg den tynde uld/bomuld fra Geilsk og har siden lavet et utal af strikkeprøver. Det var uden større succes, så jeg strikkede al garnet op på maskinen.
På Messen i marts filtede Charlotte Buch cirkler på silkechiffon, og det skulle prøves.
Nu skulle der laves noget af det, så jeg fandt et mønster i et gammelt Alt om Håndarbejde.
Den sidder rigtig godt, og jeg tror, den bliver et hit.
Posted by Picasa

1. juni 2010

T-shirt


Mønster (Line2Line) købt på Messen i marts hos Kre-Stoffer.
Posted by Picasa

31. maj 2010

Posebukser


Bukser klar til sommeren, som lige er begyndt i dag ;-))
Mønster (Line2Line) og stof fra Kre-Stoffer.
Posted by Picasa

27. maj 2010

Award

Jeg har fået en Award af http://emmy-strikkekurven.blogspot.com/ og tak for den. Det er nu ikke første gang. Jeg har bare ikke før fundet ud af, hvad jeg skulle gøre med sådan en ;-D

Jeg vil straks sende den videre til:


http://onlyangelika.blogspot.com/
http://annsknittingandsuch.blogspot.com/
http://gaasehavehuset.blogspot.com/
http://bodilmunch.blogspot.com/
http://strikke-feen.blogspot.com/
http://strikkeheksen.blogspot.com/
http://broderiogstrik.blogspot.com/

Og så er der jo så mange flere, der inspirerer mig i "Blogland".

7 om mig:

Jeg er meget glad for mit fritidsliv
Jeg er meget glad for mit arbejdsliv
Jeg har altid strikketøj med mig
Jeg elsker min terrasse (haven kan godt sælges fra)
Jeg bruger indimellem meget tid i mit syrum ovenpå (bare spørg Knud Erik)
Jeg nyder at sidde ved strikkemaskinen i kælderen (hvis det ikke driller)
Jeg viser ikke billeder af min familie på bloggen

26. maj 2010

Sømandssweater


Så lykkedes det efter at garnet har ligget i 1 ½ år.
På det sidste har selve mønsteret drillet mig, og jeg var lige ved at give op, indtil jeg så, at der på strikkemaskinen var trykket på en knap, som fordobler hver mønsterrække. Derfor smed den masker, og jeg havde overset den detalje ;-))
Nå, men nu er der altså Fyn Rundt her i weekenden, og Knud Erik kan blive standsmæssigt påklædt.
Strikket i 3 tråde Merino og garn og opskrift er fra Ulla.
Posted by Picasa

19. maj 2010

"Retrovest"


Har set den en del i "Blogland", og det er bare ren nostalgi :-))
70'ernes Flower/Power og hønsestrik. Jeg har formentlig haft noget tilsvarende krydret med en lilla ble på hovedet???
Strikket i LettLopi og opskriften hentet gratis her.
Da jeg var på Færøerne for nogle år siden fyldte jeg kufferten med LettLopi, så en del er derfra og resten købt i Garniture.
Posted by Picasa

16. maj 2010

"Skumfidus" igen, igen, ........


Alma trængte til en større model af Bentes skønne hue. Denne gang strikket i uld/bomuld og lækker blød.
Børnene er rigtig glade for skumfiduserne. Måske er det navnet??????
Posted by Picasa

15. maj 2010

"Løbetid"


Den nye model fra Bente Geil og strikket i uld/bomuld, hvilket er et lækkert, blødt garn.
Modellen???? Tjah, jeg synes nok, den er lidt "sjasket", men det kommer an på en prøve i næste uge, når sommeren kommer??? ;-)
Posted by Picasa