15. november 2011
11. november 2011
6. november 2011
Knitting ALong
Jeg er med i en "Knitting ALong". I almindelig tale kaldet en KAL.
Initiativet kommer fra denne farveglade pige og går ud på, at man får en lille bid af en opskrift, strikker det og får så en del mere senere. Dette siges at blive til vanter......
Og jeg har set på Facebook, at vi er ca. 100 på dette 'hemmelige projekt'. Lidt sjovt ;)
4. november 2011
"Garam Masala"
Så blev "hyggeprojektet" færdig.
Den er ganske enkelt skøn ;oD
Opskriften er i "Krydret Strik" af Charlotte Kaae, og garnet er købt hos Rasmilla.
Den er ganske enkelt skøn ;oD
Opskriften er i "Krydret Strik" af Charlotte Kaae, og garnet er købt hos Rasmilla.
2. november 2011
Model Karla
En enkelt fin model fra Ellen Holm.
Strikket på maskinen på sp. 9 i Rasmillas Luxusgarn.
Jeg har fulgt opskriften bortset fra kanterne. Forneden har jeg dobbeltkant med kontrastfarve og ærmer og hals "ruller".
30. oktober 2011
Duffelcoat
Syet af gamle striktrøjer og rester af sort og grå fast uld.
Jakken er gennemforet, så den er vindtæt, og mønster er fra det sidste Ottobre.
29. oktober 2011
Helt solgt!!!!!
Jeg var på Messen i Fredericia i går og har fået "depoterne" fyldt op ;o)
På Rasmillas stand var Charlotte, som har lavet bogen "Krydret Strik". Nu er jeg jo farveglad, så jeg købte bogen på Fanø. Denne model fra bogen lå på standen og 'kaldte' på at blive prøvet, Charlotte guidede på kreativ vis og garnet lå på hylderne og lokkede!!!!!!
Ja, jeg er nem at lokke, startede i aftes og har faktisk ret svært ved at slippe det.
Det her er svært hyggeligt.......
23. oktober 2011
"Masai-bluse"
Også kaldet "Ballet fra Design Club" og strikket i Duo.
Jeg så den i Kunstladen på Fanø og var helt solgt. Der havde de modellen på en gine strikket op i grøn. Dagen efter så jeg en, der havde den på i lilla.......
Jeg købte den ikke på Fanø, da jeg jo ligeså godt kan handle lokalt ;o)
Opskriften indeholder både en håndstrikket og en maskinstrikket udgave, og denne er selvfølgelig strikket på maskinen.
20. oktober 2011
Hæklet vest
Fra bogen: No.11, no12, no13...
Jeg fandt mine lilla rester af Tvinni, Nikolaj, Duo og et par 'ynglings-lilla' lammeuld fra Christel Seyfarth og så var det bare i gang.
Jeg er ikke hæklemenneske, men det her er vanedannende ;o) det er altså bare ikke til at lægge fra sig, når man først er begyndt.
Så nu er I advaret!!!!!!!
19. oktober 2011
Er der en,der vil bytte??????
Jeg har det her bundt en-trådet Moskus i denne farve, som ligner ret godt. Farven hedder turkis.
Jeg vil rigtig gerne bytte det til en-trådet sort moskus, så jeg kan lave et par handsker a la fr. Olsen.
Jeg har nemlig i forvejen en stor rest sort.
Jeg vil rigtig gerne bytte det til en-trådet sort moskus, så jeg kan lave et par handsker a la fr. Olsen.
Jeg har nemlig i forvejen en stor rest sort.
17. oktober 2011
"Ole Lukøje"
Miniudgave af "Bornholm" fra Annette Danielsens bog: "Det er ganske vist".
Den hedder "Ole Lukøje" og er her lavet til Alma i str. 4 år.
Strikket på maskine og garnet (Tvinni) er overvejende fra lageret.
Den grønne i bieserne er noget stærkere i farven, og den syner meget lyserød, som den unge dame ønsker ;o)
16. oktober 2011
13. oktober 2011
"Knap nok"
Trøje fra Bente Geil og meget skøn. Er strikket i Geilsk Tweed, og knapperne er fundet i "lagerbeholdningen".
Garn og opskrift fra "den lokale pusher".
Den er allerede et hit ;o)
Garn og opskrift fra "den lokale pusher".
Den er allerede et hit ;o)
2. oktober 2011
'Bornholm'

Hedder denne bluse, som er fra Annette Danielsens nye bog: "Kunsten at strikke en ø".
Jeg har strikket den i Tvinni fra lageret og på maskine. Derfor er der ikke retriller i kanterne. Mens jeg strikkede den, udtænkte jeg mange former for afslutning, blandt andet krebsemasker og hestetømme, men droppede det igen da jeg synes, kanterne er fine, som de er.
Den er absolut et hit og faconen er perfekt til mig.
1. oktober 2011
'Grønlandsk' anorak
Syet i babyfløjl og lommen i alm. fløjl efter et Onion anorakmønster. Dog har jeg lavet krave istedet for hætte, og længden er som en kort kjole.
Lommen har facon som en ulo = grønlandsk kvindekniv, og jeg har broderet en lille ulo på kraven.
I en tøjforretning i Nuuk havde de sådan en tilsvarende anorak, og jeg var helt syg med den. Det eneste problem var, at den var blå, og jeg går nærmest aldrig i blåt. Jeg fik oven i købet telefonnummeret på den pige, der syede dem, men kunne ikke på daværende tidspunkt få en anden farve.
Nu har jeg så prøvet at rekonstruere og er ganske godt tilfreds.
For mig er den meget grønlandsk uden jeg ligner en, der lige er kommet hjem deroppefra!!!!!!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)

